Væk din indre vildkvinde

Nye datoer på vej!
En vildkvinde er fri! Fri af egne og andres domme og begrænsninger. Fri af samfundets normer og forventninger. Hun går sine egne veje og udtrykker sig frit fra hjertet. Hun har en dyb kontakt til naturen, naturens rytme og sit eget indre. Hun er vores intuition, instinkt, sensitivitet, sårbarhed, vildskab, styrke, kreativitet, visdom og skaberkraft. Og så bor hun i os alle!
Længes du efter at få kontakt til din inde vildskab og slippe den fri? Længes du efter en dybere kontakt til dig selv og naturen? Længes du efter at danse, synge, være kreativ og forbinde dig med din indre visdom? Så er denne workshop noget for dig.
Gemmen meditationer og mindfulnessøvelser guider jeg dig til at skabe forbindelse til din indre visdom og til naturen. Dybt i vores livmoder gemmer der sig en urkraft og en skaberkraft, som vi kan tilgå og begynde at arbejde med. Det er her vores dybe længsler, kreativitet og intuition bor. Ved at skabe forbindelse til denne del af os, kan vi begynde at nærmer os en mere autentisk og fri måde at være i verden på. Vi skal endvidere slippe vores vildskab fri gennem intuitiv dans, call-response sange og kreative øvelser. Jeg inviterer dig til at være nysgerrig på, hvordan din indre vildkvinde ønsker at komme til udtryk, fri af indre domme og forventninger. Vi er natur af oprindelse og jo tættere vi lever i forbundethed med naturen, jo tættere lever vi også i kontakt med os selv. Naturen kan hjælper os til at åbne op for vores indre og i naturen kan vi søge råd og vejledning. Alt i alt en dag med tid til fordybelse og tid til at være nysgerrige og undersøgende. Der er ikke noget rigtig og forkert! Jeg ønsker at holde et rum, hvor du kan være dig selv, og hvor du trykt kan slippe din indre dommer og blot være dig. Er du klar til vække din indre vildkvinde?.
Hvad kan du forvente at få ud af worksoppen:
– en fornemmelse for din indre vildkvindes stemme og udtryksform
– teknikker til at skabe forbindelse til din indre vildskab
– teknikker og øvelser til at forbinde dig med naturen
– at prøve kræfter med dine grænser
– tid til fordybelse
– fællesskab med andre kvinder
Program:
Kl. 10: Velkomst og introduktion
Kl. 10.30-12:00 Naturen kalder dig hjem
Dagen starter med, at vi lander i os selv og naturen. Gennem guidede meditationer og øvelser hjælper jeg dig til grounde og til at skabe forbindelse til dig selv, din livmoder og naturen.
Kl. 12.00-13.00: Frokost pause i stilhed
KL. 13-14.30: Slip din vildkvinde fri
Nu skal vi bevæge os. Jeg vil instruere nogle bevægelsesøvelser inden vi fortsætter over i en mere fri og intuitiv dans. Vi skal arbejde med vores indre vildskab gemmen kroppen og være nysgerrig på, hvordan den ønsker at udtrykker sig. Til sidst vil vi synge nogle call-response sange til ære for Morder Jord.
14.30-15.00: Pause
15.00-17.00: Samskabelse med naturen
Naturen kan hjælpe os til at åbne op for vores indre. Ved at bruge naturen og dens materialer skal du arbejde med dine inderste længsler og det, der evt.. holder dig tilbage fra at udleve dem. Her vil du få mulighed for at sætte ord på dine ønsker og drømme og dele dem med de andre deltagere.
KL. 17.00-18.00: Tid til reflektion og deling omkring bålet
Der vil være tid til at skrive jeres oplevelser fra dagen ned og dem der har lyst, kan dele deres oplevelser med resten af gruppen. Det er kraftfuldt og givende at høre andres oplevelser og fortællinger, og det er derfor en god måde at slutte dagen af på.
Det praktiske:
– Dato: lørdag d. 26 marts
– Pris: 475 kr.
– Mødested: Parkeringspladen ved Kaløvig Slotsruin
– Der er plads til 10 deltagere
– Tilmelding til sigridfay@hotmail.com eller 26814086
Medbring:
– Sidde-/liggeunderlag
– Vand
– Rygsæk så dine arme er fri
– Mad til hele dagen
– Varmt tøj og tøj efter vejret
– Papir/dagbog plus kuglepind
– Evt. tæppe
Disclaimer:
Dette er ikke en terapeutisk workshop, alt deltagelse er på eget ansvar. Jeg forebeholder mig retten til at ændre en smule i programmet, hvis jeg finder det nødvendigt. Et endelig program vil blive sendt ud til deltagerne inden workshoppen.